| Marts 2007 – Jagten på manden i Brandys liv. |
| Vi har besluttet at sætte Brandy i fol. Hun har været en super dejlig pony at ride til og de ting, hun skal kunne som 4 års, kan hun sagtens. Hun er en meget talentfuld pony og man kan nemt komme til at override hende. Derfor blev planen at hun det næste års tid gå at hygge sig lidt med et føl inden hun skal tilbage i sporten.
Desværre kunne jeg ikke bruge Bailey som hingst til hende, da Bailey og Brandy har samme far Aester El Nino. Så jagten gik ind på at finde manden i Brandys liv. Jeg kiggede en del på de tyske hingste og der var specielt to, der sprang i øjnene, Validos Contrast samt FS Don’t Worry. Validos Contrast efter Valido – Mentos – Escort er en helt ekstrem velgående hingst med alt, hvad man kan ønske sig hos en pony. Validos Contrast blev Bundeschampionat vinder 2005 samt 2006 og slog den daværende regerende Europamester i dressur Deinhard B. FS Don’t Worry er selv mindst lige så dejlig. FS Don’t Worry vidste jeg bedækkede, men jeg ville helst have Validos Contrast. Jeg kunne ikke rigtig finde noget nogen steder ang. bedækninger, men jeg kunne se, at Validos var kåret.
Validos Contrast vinder af Bundeschampionat 2005 samt 2006
|
| April 2007 – Stævner |
| Så er Sara startet på hendes første dressurstævner og det går forrygende. Da vi startede med at købe hest proklamerede hun ellers, at hun max. ville ride 3 gange om ugen, da hun ikke vil være nogen ”hestenørd”. Resten af ugen måtte jeg ride, men den plan gik hurtigt i vasken og i dag skal jeg næsten snyde mig til ridningen.
Nu har Sara besluttet, at hun vil ride dressur sådan helt og aldeles for alvor. Sara har kun 3,5 år tilbage at ride pony i, så det har givet mig en alvorlig hovedpine. De to meget lovende ungheste, vi har, er for unge. De er 7 år gamle, når hun er færdig med at ride som ponyrytter og der er de først stærke nok til at gå de høje klasser. Forcere tingene er ikke en mulighed, så jeg må vist på jagt efter en pony igen.
|
| Juni 2007 - Westminster Bailey flytter ud til Jørgen K. Hansen på Stutteri Lundgaard. |
Det har aldrig været planen, at Bailey skulle være avlshingst. Formålet med at købe en pony i maj 2006 var at få en dejlig, velgående dressurpony til min datter og jeg til deling. Per Skjærbæk valgte ham ud og ingen af os så hans afstamning, før han ankom med hestetransporteren.
Jeg havde egentlig kun forventet, at han max. skulle have et par enkelte hopper til bedækning i år, men sådan skulle det ikke helt gå. Efterspørgslen blev pludselig noget mere omfattende end forventet og det blev lidt for stor en opgave at løfte. Jørgen fra Stutteri Lundgaard tilbød mig at tage sig af Bailey og alt det praktiske omkring bedækninger, hvilket jeg ikke kan takke Jørgen nok for.
Bailey har det super dejligt hos Jørgen og Helle. Og Michelle, deres unge talentfulde hestepasser, passer ham som sin egen. Hos Jørgen og Helle kommer hingstene på græsfold hver dag og det er utrolig rart at vide at det ikke bare er en sandfold de kommer ud at løbe på, men rent faktisk kan få en mundfuld græs.
|
| Juli 2007 – Vendepunktet |
| Jeg er virkelig ikke vild med at købe hest. Der er kun en ting, jeg bryder mig mindre om og det er at sælge. Det tog mig også et halvt år sammen med Per, inden vi fandt Bailey, bare ved tanken om, at jeg måske skal bruge samme mængde af tid og spildte timer på landevejene er næsten ikke til at bære.
Jeg kontaktede Fru Lichtenberg for at høre om hun kendte til nogle gode dressurponyer. Vi aftalte at jeg skulle komme derned og se på hendes ponyer.
Mødet med Fru Lichtenberg blev en skelsættende oplevelse og undervejs fik jeg flere aha-oplevelser omkring træning. Fru Lichtenberg selv er en meget karismatisk person og yderst behagelig samt meget lattermild. Og det skortede ikke på gode og velredne heste i så unik en grad at jeg fik gåsehud, når de var på banen.
Fru Lichtenberg ligger meget arbejde i træningen af sine ponyer hver dag. Ikke at hun rider dem meget, tværtimod, men hun starter om morgenen ved sekstiden med at gå en tur for hånd med ponyerne ude i byen. En efter en. De skal være vant til busser og traktorer. Så sadler hun dem op og rider dem max. en halv times tid i dressur og af den halve time max ti min, hvor de er, ikke nødvendigvis i samling, men i holdning fortil. Eftermiddagen byder på fold samt en skridttur under rytter i skoven. Alle ponyerne var ekstremt løsgjorte, stort og rummeligt gående og veltaktende med masser af sving og bæring.
Efter jeg havde set ponyerne inkl. Validos Contrast som jeg glædet mig så meget til, var der frokost. Validos overgik enhver forventning. Han var så smuk og han gik endnu bedre end på de billeder jeg havde set af ham. Det var en stor oplevelse. Validos Contrast blev redet af en tysk landsholdsrytter.
Snakken gik ivrigt under frokosten og både Fru Lichtenberg og hendes mand var så gæstfrie. Jeg havde taget en dvd med, hvor Sara startede et par dressurklasser til et stævne. Også for at Fru Lichtenberg kunne se, hvilket niveau Sara var på og for at hun måske kunne afgøre, hvilken pony der ville passe bedst. Pludselig tilbyder Fru Lichtenberg, at jeg kan købe Validos Contrast. Jeg vidste, at det var en uopnåelig drøm, fordi selv om jeg ville pantsætte alt, hvad jeg ejer og har, inkl. min døde bedstemor, ville jeg aldrig kunne skrabe de penge sammen.
For at gøre en lang historie kort, endte Fru Lichtenberg med, at vi ville være de helt rigtige til Validos, derfor valgte hun at sælge ham til os, for langt mindre penge end hun kunne have fået, men mod visse krav dog! Vi får ham først i oktober, da han skal genoptrænes efter at han er blevet kastreret. Dernæst skal vi komme til Krefeld og træne hos hende i al vores ferie, også efter at Validos er kommet til Danmark. Som om det var noget krav. Jeg ville have givet min højre arm for at få undervisning af Fru Lichtenberg. Sidst men ikke mindst forlanger hun, at vi skal holde fokus på det at ride dressur. Det at have avlshingst, hoppe og føl ved siden af, er ikke fokus og har givet dødsstødet til vores to vidunderlige ungheste, som vi nok må sætte til salg her i løbet af efteråret.
Vi går og kniber os selv i armen og har stadig ikke fattet det. Det er helt eventyrligt. Både at ride Validos samt at skulle til at træne i Tyskland. Det er næsten ikke til at rumme. Lidt malurt i bægeret er der dog. Ved alt, hvad man foretager sig er der valg og fravalg. Når Sara nu har besluttet sig for, at hun vil ride dressur, må vi vælge fra, men det er hårdt. Fordi det betyder at de skal sælges og får ponyerne nu nogle ordentlige hjem og behandler folk dem nu pænt. Hvor er det svært, men jeg tror nu også, hvis jeg kan, at jeg vil sortere lidt i køberne.
|
| Sidste opdatering i juli. |
Validos er lige gået igennem handelsundersøgelsen hos dyrlægen og vi er glade og lettede. Selv om Validos jo ikke er så gammel (8år) er det altid forbundet med en vis nervøsitet, når de skal igennem sådan en undersøgelse. Nu er ventetiden lang til oktober.
Vi har dog aftalt, at vi skal komme ned og træne hos Fru Lichtenberg enten i august eller september med Bacardi. En af Fru Lichtenberg’s ponyer har netop kvalificeret sig til Bundeschampionatet i Warendorf i starten af september. Nu regner jeg med at jeg skal ned og se Bundeschampionatet og heppe på Fru Lichtenberg og Nickelback (F: Heidbergs Nancho Nova).
|
| September 07 - Validos og forberedelser til Materialprøve |
For at starte et sted... Validos Contrast. Samme dag som vi skulle ned og holde en forlænget weekend hos Britta og Harald mistede Contrast en sko. Den blev sømmet på, men han begyndte at halte en lille smule efter det. Det viste sig at han var blevet sømstukket. Vi troede allesammen at det var hurtig overstået, men men men... Betændelsen bredte sig i hoven og pludselig var skaden langt mere omfattende end vi havde regnet med. Han skal nok blive i orden igen, spørgsmålet er bare hvornår. Aftalen er at vi holder kontakten med Britta og Harald og venter på at Contrast kommer sig.
Jeg hentede Bailey i august hos Jørgen. Han var nu færdig med sin bedækningssæson og skal gøres klar til sin store opgave materialprøven Neustadt Dosse. Det bliver ikke nogen nem opgave for ham. Han skal op imod et helt fantastisk stærkt hold, men skidt pyt, bare han består sin prøve. Lige nu har vi heller ikke de helt optimale betingelser for forberedelsen. Bailey har lidt ømme rygmuskler som ikke giver sig udslag i andet end at jeg mangler den elastisk i bevægelsen som han ellers har. Han har været en tur i scientigrafi, bøjeprøve og røngten og der er heldigvis ikke andet end ømme muskler, men det er slemt nok når han skal være klar om mindre end en måned. |
| Oktober 07 - Afskibning |
Nu er Bailey kommet afsted til Neustadt Dosse. Desværre langt fra så velforberedt som jeg havde håbet på. Hans ryg var blevet meget bedre, men ikke helt så godt som man godt kunne have ønsket op til en materialprøve. Bailey havde, som tidligere nævnt, fået en øm ryg efter alle de gange han har måttet springe på bukken i bedækningssæsonen. Det er på ingen måde usædvanligt og heller ikke set i bagspejlet at bukken, som han sprang på passede til varmblodsheste og ikke til en bette pony på 144 cm.
Oveni skulle Bailey have ordnet fødder inden afrejse til Neustadt, hvor smeden, uden at vide det, kom med hesteinfluenza. Det blev ikke opdaget før Bailey var ankommet til Neustadt Dosse. Udbruddet startede først i vores stald et par dage efter at Bailey var taget afsted. Da vi opdagede det her i stalden, ringede jeg til Neustadt med det samme. I Neustadt står der ikke mindre end 8-900 heste og der i blandt flere Grand Prix heste og hingste og selv om jeg på ingen måde kunne gøre for det, havde jeg det utrolig dårligt med det. I dag var jeg glad for at jeg fik det gjort så hurtigt og det resulterede i at de kunne tage deres forholdsregler, så smitten ikke bredte sig yderligere. Heldigt! Men det ser lidt sort ud for Bailey med øm ryg, virus i kroppen og minimal forberedelse til materialprøven var det måske bedre om jeg havde aflyst det, men nu er han afsted og jeg krydser fingre for ham og håber det bedste. |
| November 07 - Afrejse samt Materialprøven |
Så kom dagen, hvor jeg skal til og afsted til Neustadt Dosse. Det bliver spændende. Han har jo været dernede i en måned nu og den endelige prøve strækker sig over 3 dage. Sammen med en anden dansker har vi bestilt værelser på en kro, der ligger på selve stutteriet. Den anden dansker er en hoppeejer som har ifolet sin hoppe i år med Bailey. Hvor er man heldig og dejlig priviligeret at andre følger med og er interesseret i det man går og laver.
Jeg er nok lidt afdæmpet ang mine forventninger til Bailey. Med de forberedelser, som omtalt tidligere, kan det vist ikke blive til så meget. Men lad os nu se... jeg er sikker på at Bailey vil gøre sit bedste.
------------
Materialprøven.
Det første Bailey skulle ind til var fremmedrytter-testen med to forskellige fremmedryttere. Jeg gik frem og tilbage oppe på tribunen og kiggede konstant på uret for at se, hvor længe det varede inden Bailey kom på. Da han som en af de sidste skulle på, var det blevet helt uudholdeligt. Vi måtte ikke komme ind i stalden om morgenen, så jeg havde slet ikke haft mulighed for at sige hej til ham endnu. Pludselig kom han ind i hallen. Der stod jeg med åben mund og polypper, jeg kunne ikke kende ham. Havde det ikke været for aftegnene, som er så genkendelige, havde jeg ikke troet på at det var Bailey. Han var blevet så muskuløs og voluminiøs at det tog mig flere minutter at fatte, at det var ham. Bailey så super godt ud. Og han gjorde det fantastisk under rytter, men nu kender jeg jo min hest og jeg kunne godt se at han var slidt og at det havde været hårdt. Men det er jo de betingelser der er og det er ens for alle. Sådan er det sikkert også for de andre heste og ved materialprøven er det jo meningen at sortere fårene fra bukkene.
Jeg har svært ved at sige helt præcis, hvad der var den største oplevelse i de tre dage. Dagene var fyldt med gode ponyer, der blev fremvist helt optimalt og det var ned i detaljer. Selv måden hvorpå ponyerne var flettet op på var der taget hensyn til, så halsen kunne fremstå bedst mulig.
Dog vil jeg sige at da jeg modtog deltagerlisten glædede jeg mig til at se en bestemt hingst, som jeg havde overvejet at bruge til Misse næste år. Han var fløjhingst og på de billeder samt video uden rytter, så han helt fantastisk ud. Jeg blev noget skuffet. Skridten var ren pas og den gik og rakte tunge. Den sprang faktisk ganske fint, men eftersom det var en dressurhingst jeg ledte efter, blev den streget af listen over potentielle emner. Underligt var det også at opleve at dommerne efterfølgende ikke gav den som fortjent for karakteren skridt. Så vidt jeg husker fik den lidt over 7 i skridt og i min verden lå den til 3 eller 4. Det eneste som kan forsvare det var, da rytteren fremviste hingsten red han på bøjet spor i skridten i stedet for lige ud. Men der burde dommerne jo være så rutinerede at de fanger den slags. Men godt redet af rytteren må man sige. Det giver kun grund til at beundre dem endnu mere for det arbejde de har gjort. Alt klappede også bare til mindste detalje og alt var velforberedt. Ordnung muss sein gjalt i hvert fald i Neustadt Dosse. |
| November 07 - Resultatet af Materialprøven |
De efterfølgende dage skulle hingstene i ilden. Gangarter, løsspringning, terræn, springning under rytter osv. Bailey gjorde det fantastisk flot. Jeg havde taget videoen med derned for at optage ham, men jeg var alt for spændt og nervøs, når han var på til at jeg kunne optage noget som helst. I løbet af den måned han har været i Neustadt lærte han at changere rent til begge sider. Han havde desværre også fået muk. Faktisk havde 80% af hingstene fået muk og det var rimelig omfattende. På sidste dagen for Baileys vedkommende stod han med et stolpeben så tyk at det var tydeligt at det var gået infektion i såret i kodebøjningen.
Derfor fik han ikke lov til at løsspringe, hvilket var et stort tab eftersom at det virkelig er Baileys force. Så han måtte nøjes med et gennemsnit af hele holdet for løsspringningen. Igen set i forhold til, hellere skåne ham end at lade ham springe med det stolpeben.
Efter terrænridning blev vi alle kaldt ind i hallen. Lederen af stutteriet fortalte lidt generelt om prøven og om de betingelser de havde haft. Og om hestene generelt. Det havde været et godt hold i år, men at forholdene på terrænbanen havde været forfærdelige pga. meget regn. Det havde man kompenseret lidt for ved karaktergivningen. Derefter kom den spændende del. En efter en blev hingstene råbt op med den endelige karakter.
Materialprøven gik over al forventning. Han kom ud med 8,01. Og set i bagspejlet at han ikke var forberedt helt optimalt så var det helt fantastisk. Glæden ville ingen ende tage i vores bette danske lejr. Så turen hjem foregik i højt humør men uden Bailey.
Jörg som red Bailey til materialprøven, ville gerne forsætte med at ride Bailey. Og vi aftalte, at Bailey skulle have noget fred og ro i en måneds tid og så skulle han starte langsomt op på ham.
Umgänglichkeit: 9,50
Leistungsbereitschaft: 9,0
Leistungsfähigkeit: 8,50
Rittigkeit: 8,5
Parcoursspringen: 9,0
Freispringen: 7,71
Geländeeignung: 7,50
Trab: 7,5
Galopp: 7,0
Schritt:7,0 |
| December 07 - Lidt forskelligt nyt |
-Validos vores smertens barn - Jeg har lige snakket med Britta og han er stadig en anelse urent gående i traven. Han nikker en anelse, det er så ubetydeligt og alligevel så er det der. Men der er ikke andet for end at vi forsat må vente på ham.
-Misse er ved at være godt rund og tyk allerede. Der er også kun 3 måneder til folingen. Det bliver spændende at se hvordan resultatet bliver. Jeg håber på en som typemæssigt bliver lidt mere sat og knap så ædelt. Gangartsmæssigt håber jeg på at den som minimum beholder moderens kvaliteter og især haseaktionen. Både hos Misse og Don't Worry sker der en masse bagi.
-Bacardi er desværre blevet skadet. Han er nu i fuld genoptræning, men efter som at Misse er gået på barsel har vi faktisk ikke nogen at ride på mere. Jeg overvejer at ringe til Neustadt og hente Bailey hjem. Det var ellers meningen at han skulle stå dernede i den kommende bedækningssæson, men jeg er nok nødt til at ændre planerne.
-----------
-Bailey
Så har jeg snakket med Neustadt Dosse og fortalt dem, at jeg henter Bailey hjem imellem jul og nytår. Jeg blev noget overrasket over at deres modtræk var et rigtigt godt bud på Bailey i stedet for. Og havde det været for et par måneder siden inden Bacardi blev skadet og inden Misse gik på barsel, var jeg helt klart endt med at sige ja tak.
Nu hvor jeg har tænkt lidt, så mon ikke at det er fordi at de ser noget i ham? Jeg synes jo selv at han er helt fantastisk, men jeg er jo også tordnende subjektiv. Men jeg har selv brokket mig over, at så mange gode heste stryger til udlandet, så må man jo starte med at feje for egen dør først. Vi endte op med at lave halv aftale om at han måske skal dernede slut 08 til bedækningssæsonen 09. Så imellem jul og nytår kører Pips og mig ned og henter Bailey.
------------
Afhentning af Bailey.
I forbindelse med afhentning af Bailey fik vi lov til at se Quaterback. Jeg er fuldstændig vild med den hingst, velvidende at den ikke passer på alle hopper (hvilket ingen hingste gør). Jeg har ikke set dens mage i bevægelser nogen sinde. Vi fik lov til at komme helt ind i boksen og klappe ham, hvor Hr. Bremmer tog dækkenet af og viste os ham. Quaterback har et helt fantastisk sind og er virkelig dejlig og afslappet. Jeg mangler bare at finde en varmblodshoppe han passer til, for jeg skal have mit Quaterback afkom på et tidspunkt. Der kommer en del afkom her i DK til næste år. Dem glæder jeg mig til at se. Vi så samtlige af Neustadt Dosse's hingste. Desværre kan jeg ikke huske andre end Quaterback.
---------
Jul og Nytår
Bailey er lige landet hjemme. Han virker til stadig at være lidt træt og slidt. Jeg er også blevet spurgt om jeg kunne tænke mig at tage Bailey med til kåring i Tyskland. Uden at tænke mig om sagde jeg bare hurtigt ja tak uden at overveje det nøje, da sidste tilmelding var overskredet og der skulle tages en hurtig beslutning. Her bagefter, når jeg ræsonnerer lidt over det og har fået talt lidt på fingrene, så har jeg kun 5 uger til at gøre Bailey klar i. Normalt ville jeg bruge ca. 3 mdr på at forberede en kåring optimalt. Plus at han stadig er træt efter sin materialprøve. Jeg må tænke lidt alternativt over, hvordan jeg får bygget en muskelsætning uden at belaste led, sener osv. |
| Januar 08 - Forberedelser |
| Dagene går nu med træning af Bailey. Jeg kører stort set hver dag til Hammerthor Poolcenter og svømmer med ham. Det går fint bort set fra at han leger undervandsubåd. Men ham om det. Om eftermiddagen går jeg ture med ham ude på vejen og ligger ham dybt ned. Man skal holde øje med at overlinien også bliver trænet. Min fornemmelse med svømning er at det ikke er så meget at hente der. Svømningen er god, når de ikke skal belastes i led, sener osv men stadig skal have bygget kondition og muskler på. Min dag går med at træne, træne træne. |
| Februar 08 - Kåring i Tyskland |
Jeg har trænet og trænet med Bailey og jeg synes bare ikke, at jeg når mit mål. Det er temmelig frustrerende, men man ligger som man har redt. I teorien vidste jeg godt at 5 ugers forberedelse slet ikke rækker nogen steder.
Holland og Tyskland er i min verden det sted, hvor de laver verdens bedste sportsponyer. I Tyskland foretrækker de ponyer med en del masse og krop. I Holland er ponyerne langt mere ædle. De hollandske typer passer meget bedre til mig. Jeg kan godt lide at ponyerne ligner små varmblods. Jeg er ikke så god til de runde tyske modeller. Nu ved jeg godt at jeg generaliserer og at det ikke er sådan alle steder.
Derfor er min bekymring også lidt stor, jo tættere vi kommer på kåringsdagen. Bailey er meget forskellig i type set i forhold til de tyske. Enten vil de kunne lide ham eller også smider de ham ud med fynd og klem. Men hvo intet vover...
----------
Nu døde vores elskede bedstefar, helt og aldeles uventet. Lige op til kåringen. Jeg har derfor besluttet at sende Bailey til Tyskland til de sidste forberedelser op til kåringen. Bedstefar skal begraves samme dag som der er kåring, så jeg kommer ikke afsted. Det gør heller ikke så meget. Tabet over bedstefar er svær at rumme og gør at kåringen bliver så ubetydelig. &
Jeg har sendt Pips og Henriette afsted i stedet for mig. Hverken Pips eller Henriette kan tysk, men jeg er sikker på at de nok skal gøre sig forståelige på den ene eller anden måde. Der er desuden også en del andre danskere som skal afsted, så de skal nok få tingene løst på en eller anden måde.
Kåringen startede allerede om torsdagen og Markus Popp, som skulle fremstille Bailey kørte galt i sin bil, faktisk så slemt at de måtte skæres ud derfra. Heldigvis var det overfladiske skrammer og en enkelt brækket arm. Men sikkert var det, at Markus ikke længere kunne løbe med Bailey, men fik i stedet for Timo Koldewey fra Kastanienhof til det. Jeg havde overvejet at køre derned og se Bailey på fast bund og løsspringning om fredagen, men på baggrund af den forudliggende begravelse droppede jeg ideen.
Markus ringede og sagde at Bailey havde gjort det godt både torsdag og fredag. Henriette og Pips ville lande en gang lørdag og holde mig opdateret på situationen.
Bedstefar blev begravet på en smuk dag i februar. En gang imellem strejfede tankerne da, hvordan det gik i Tyskland, men ellers lå det langt væk. Det blev følelsesmæssigt så hård en dag, at da Sara og jeg kørte hjem ud på eftermiddagen droppede vi egentlig at køre til Tyskland.
Men så kom opringningerne dernede fra. Jeg var på en direkte hotline med Pips og Henriette da oprangeringen kom. Pludselig skreg Henriette og Pips at han var kåret. For derefter at bande højlydt over at de ikke forstod en bjælde tysk, så de kunne forstå beskrivelsen af ham. Pludselig råbte de og skreg endnu mere end før og jeg forstod ikke et ord og kunne heller ikke få et ord indført. Men jeg forstod så meget at jeg måtte se at pakke i en fart og komme til Neumünster.
Som sagt så gjort. Sara og jeg kørte afsted og vi begyndte at forstå hvad der var foregået. Bailey var røget videre til præmieringen senere på aftenen. Hvorfor og hvorledes var der ingen der rigtig vidste pga manglende tyskkundskaber. Vi landede i Neumünster 3½ time senere og jeg havde stadig ikke rigtig fået et overblik over hvad det var der var sket.
Faktummet var at den boks Markus havde sagt jeg ikke behøvede at bestille til om søndagen, da præmieringen kun går til tyskavlede hingste, manglede jeg jo pludselig. Men Markus er en stjerne og kører nogle af sine hingste hjem, så der bliver plads til Bailey. Om søndagen var vi nede for at få ærespræmie, dækken og bånd i en helt fyldt Holstenerhalle. Det var en once in a lifetime oplevelse og det kan ikke beskrives.
Billeder kan ses på nederste link
http://www.ridehesten.com/News/View.aspx?ID=1992
|
| Marts 08 - Misse og fødsel |
Nu er fødslen forestående. Misse er et omvandrende badekar og der er masser af liv. Hun har termin d. 17/3. Temmelig optimistisk havde jeg købt billetter til Herning til alle dage både til mig og Sara i den tro at en førstegangsfødende nok gik 14 dage over tid. Hmm Godt så... Misse ser ikke ud til at trække den.
---------
Og ganske rigtigt. Natten imellem lørdag og søndag d. 16/3 kl. 03.10 fødte hun et dejlig hingsteføl. Fødslen var lidt hård ved hende, men han var også stor. Hun måtte have lidt hjælp, så fødslen blev desværre en stående og ikke en liggende. Pyt med det Følle har det fint og var hurtig oppe på de lange stænger. Han er bare fin og en rigtig tysker. Masser af krop og ben og noget mindre ædel end moderen. Gangarterne er jeg spændte på at se.
Når man nu har ventet på poden i 11 mdr så gør man sig jo nogle tanker om hvordan den ser ud, farve, bygning og gangarter set ud fra moderen har at byde på og hvad faderen har. Bygningsmæssigt passer han faktisk meget til jeg forventede. Nu håber jeg at gangarterne følger med. |
| April 08 - Baileys førstefødte |
En tidlig morgen d. 10/4 lidt i syv sad jeg i bilen på vej til Tyskland, da en sms tikkede ind og startede med Godmorgen Farmor. Det kunne kun betyde at Bailey var blevet far i nattens løb. Selv om det kun tog tyve minutter inden jeg fik kønnet at vide, føltes det som en hel evighed. Bailey var blevet far til et lille hoppeføl i nattens løb.
Jeg havde set frem til de første afkom efter Bailey. Det er mange hurdler en hingst skal over inden, man når så vidt at se, hvordan den avler. Og selv der er der en hurdle for mig også. Når man har hingst har man også et udvidet ansvar. Et ansvar der kan være svær at leve op til, fordi når det er ens egne dyr er man glade for dem er det svært at bevare objektiviteten. Og man skal ikke bevare en hingst for alt i verden. Bailey har været i farezonen op til flere gange for at blive kastereret. Første gang jeg overvejede det var, hvis ikke sædkvaliteten var god nok, dernæst hvis materialprøven ikke blev bestået godt nok og hvis han ikke avler tilstrækkeligt osv. Sagt på en anden måde, at gør han det ikke godt nok er der ikke nogen grund til at han forbliver hingst.
Derfor var jeg meget spændt på at se hvad han videregiver og stempler med. Prinsessen blev hun hurtigt døbt og er hendes fars udtrykte billede. Hun er super ædel og meget feminin. Stutteri Epos og Henriette, hjertelig tillykke med hende. Billeder af hende kan ses der ---> http://www.stutteri-epos.dk/7232905
Der skal også lyde en opfordring til alle som får Bailey afkom. Ring eller skriv endelig og send gerne billeder. Vi vil utrolig gerne høre fra jer derude. |
| Maj 08 - Hingstestation |
Jeg undrer mig over nogle gange, hvordan søren jeg ender op med de ting jeg gør. Her er et eksempel. Jeg havde bestemt mig helt og aldeles for at beholde Bailey hjemme i år i bedækningssæsonen. Derfor måtte jeg jo finde en hingstestation i nærheden og jeg fik en aftale i stand med Højagergård. Desværre endte de med selv at have for mange forpligtigelser og kunne derfor ikke tappe Bailey.
Gode råd var dyre. Jørgen Steen mente at det kunne jeg sagtens gøre selv. Så kastede jeg mig ud i dette projekt, som blev langt mere tidskrævende end forventet. Først skulle der investeres i et laboratorie. Det er først der at man egentlig kommer til at tænke over hvorfor priserne på bedækninger ligger som de gør. Det er en bekostelig affære. Dernæst skal der bygges et fantom eller buk om man vil. Sådan en fætter koster over 15.000 kr.
Jeg har ikke selv inseminør uddannelsen, så sådan en måtte jeg jo også have fat på. Heldigvis bor der en forholdsvis tæt på. Reni Nielsen fra Stutteri Krone. Hun reddede os lige på målstregen.
Nu venter vi bare på at dyrlæge Hans Schougaard skal komme ud og se forholde og autorisere os (forhåbentlig)
-----
Så kom dagen, hvor Schougaard kom ud. Det var hurtigt overstået og vi fik en enkelt bemærkning med på vejen, men det var det. Og det må siges at være tilfredsstillende. Til vinter tager jeg også uddannelsen, så jeg har den til næste år.
Nu venter vi bare på hopperne. Vi regner ikke med at han bliver brugt så meget i år, da prisen er steget en del efter bestået materialprøve samt fløjpladsen i Tyskland. Men nu må vi se. |
|
